Recioto Classico – Italiensk dessertvin

79,00 kr.

Recioto della Valpolicella – Classico (DOCG klassificeret) er en sød italiensk dessertvin med en stærk krop og intens eftersmag.

 

Ikke på lager

Tilføj til favoritter
Tilføj til favoritter
Varenummer (SKU): 5011 Kategorier: , Tag:

Beskrivelse

Valpolicella er navnet på et af italiens bedste vindyrkningsområder ved foden af bjergene ved Lessini. Området er beliggende nordvest for Verona og øst for Gardasøen mellem Soave & Bardolino.

Indtil Amarone opstod i det 20. århundrede var Reciotoen den fornemmeste vin, som en Valpolicella producent kunne lave. Dens historie går tilbage til Romerriget, hvor der var en stor tørst efter den søde og kraftige vin.

Recioto bliver lavet ud fra samme proces som Amarone, men ved Recioto henlægges druerne minimum en måned længere end ved Amarone produktion.

Efter presning, som først sker tidligst 1. januar året efter høsten, afbrydes gæringen for ”tidligt”, set i forhold til almindelig vinproduktion, dette gøres for at sikre den friske, rige karakter i vinen. Som resultat skabes en vin, der er rig på syre såvel som restsukker (op til 250 g/l).

Når gæringen afbrydes tidligt, opnår man sjældent en alkoholprocent på mere end 12–13 procent. Efter gæringen lagres Reciotoen typisk på franske egetræsfade (Barriques) i et års tid.

Den samlede produktion udgør kun ca. 2 % af al Amarone produktionen, hvilket sikrer en eksklusiv kvalitet og en høj pris.

Reciotoen er en silkeblød og velstruktureret dessert vin. Farven er mørk og rubinrød og skinner helt vidunderligt i glasset.

Duften er karakteriseret af en fin og generøs aroma af modne kirsebær, solbær, brombær, hindbær og blommer.

Smagen udviser en stærk krop med en intens eftersmag med krydrede noter af vanilje og peber.

Serveres til Diverse desserter, som f.eks., chokoladekage, mørdej med syltetøj men en fremragende ledsager til stærke modne oste.

Et godt glas vin er ikke det, du har drukket – men det du aldrig glemmer !!!

 

Yderligere information

Land

Italien

Område

Della Valpolicella

Type

Dessertvin

Druer

Corvina

Alkohol

13%

Serveringstemperatur

12-14 grader

Opbevaringstemperatur

8-12 grader

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “Recioto Classico – Italiensk dessertvin”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *